Tilbage

Erfarne truckførere med lagererfaring søges til vareudleveringen i større produktionsvirksomhed på Djursland

HR-Industries søger to lagermedarbejdere længerevarende projektansættelse i vareudleveringen på en større virksomhed nordøst for Aarhus. 

Virksomheden er en del af en større international koncern, der siden overtagelsen for nogle år siden, har investeret millioner - og fortsat gør det - i optimering af produktionen.

Der er fuld fart på, og virksomheden opnormerer derfor også i vareudleveringen, hvor opgaverne i første omgang løses i længerevarende projekter, der dog kan udvikle sig til fastansættelse. Der er tale om arbejde på dagtur.

Virksomheden har et dynamisk og uformelt miljø præget af en god og afslappet omgangstone. Selvom hverdagen er travl, er man gode til at hjælpe hinanden. Virksomheden har et værdisæt, der afspejler sig i personalepolitikken med gode arbejdsvilkår. Virksomheden har en meget lav medarbejderomsætning.

Den ideelle kandidat er en erfaren truckfører med stor lagererfaring. Det er vigtigt for virksomheden, at de store og tunge produkter lastes på en måde der sikrer, at de når ubeskadigede frem til slutdestinationen. Erfaring med anhug af store emner er derfor en fordel, ligesom stor erfaring og sikkerhed i kørsel med truck er en forudsætning.

Du søger ved at oprette dig i vores database, hvor du kan vedhæfte dit CV og ansøgning til din profil. Skriv lidt om dig selv, hvilke forventninger du har til jobbet og hvorfor du er den rette netop til dette job. Vi regner med, at dit CV indeholder oplysninger om hvor du har arbejdet, i hvilke perioder, hvad du har beskæftiget dig med og hvad du har haft ansvar for.

HR-Industries arbejder for dig - både med direkte rekruttering til faste jobs og med projektansættelser hos kunder. Det er vigtigt for os, at du er tryg i samarbejdet og oplever, at vi tager hånd om dig og dit arbejdsliv. Vi er kendte for vores gode jobmatch. Det er vi stolte af. Det sker fordi vi gør arbejdet ordentligt og kender arbejdsområderne, virksomhederne og vores medarbejdere.    

Vores speciale er Smede, maskinarbejdere og elektrikere. Teknikere, montage- og lagermedarbejdere. Tekniske Designere, ingeniører og ledere. 

Følg os på Facebook... Her kan du få jobopslag, nyheder og meget mere direkte ind på din egen facebook-profil. Hvis du er interesseret, kan du gå ind og ”synes godt om” vores side og derved få job opslag fremsendt direkte til dig.

Stillings nr

50123

Faggruppe

Produktion & lager

Jobtype

Projekt - specialistvikar

By

Djursland

Ansøgningsfrist

Straks

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte HR-konsulent Lars Hedelund på tlf.: 86 42 35 40 hverdage imellem 08.00 til 16.00. 

ANSØG