Tilbage

Erfaren teknisk sælger, der kan lukke en handel...

HR-Industries søger en fagligt dygtig og teknisk velfunderet sælger med dokumenterede salgsegenskaber af tekniske produkter og maskiner.

Kunden er en spændende innovativ virksomhed, der er beliggende syd for Viborg og er totalleverandør af alt fra konceptudvikling, engineering og automation til fremstilling, service og montage in-house af specialmaskiner med afsæt i den enkelte kundes ønsker.

Virksomheden har en solid kundeportefølje af danske og udenlandske virksomheder og strækker sig over flere forskellige brancher, der pt. alle har gang i hjulene.

Virksomheden prioriterer at have et arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor de ca. 60 kollegaer støtter og hjælper hinanden og sammen udvikles. 

Salgsafdelingen består af en god håndfuld engagerede kollegaer, der sammen og hver for sig udgår et stærkt team. Hverdagen kan være travl, men glimtet i øjet huskes.

Der søges en ny kollega i salgsafdelingen, for at kunne nå nye højder. Den nye sælger skal både vedligeholde salg til eksisterende kunder, udvikle nye forretningsmuligheder og øge kundekredsen. Der vil som udgangspunkt ikke være rejsearbejde i jobbet, idét der dog vil være danske kunderbesøg. Deltagelse i messer må forventes. 

Typiske arbejdsopgaver vil være:

  • Salg til eksisterende kunder.
  • Udregne tilbud - i samarbejde med teknisk organisation og produktion.
  • Opsøge nye kunder og udvikle nye brancher.

Den ideelle kandidat er:

  • en erfaren sælger med dokumenterede salgsresultater
  • uddannet teknisk assistent, maskinmester, ingeniør eller har tilsvarende teknisk baggrund
  • har kendskab til svejsning, maskinbearbejdning og almindelig teknisk forståelse
  • kan læse arbejdstegninger
  • er god til at se tekniske løsninger ved vores kunder.
  • har almindeligt kendskab til office pakken og evt. navision og
  • har kørekort.

Herudover har du glimt i øjet, arbejder systematisk, effektivt og følger tingene til dørs. Du vokser af at lukke en handel og trives med mange bolde i luften og en - til tider - hektisk arbejdsdag. Du giver gerne kollegaen en hjælpende hånd, og du har et godt og smittende humør. Du har en positiv indstilling og går til opgaverne med vilje og evne til at levere en høj og hurtig kundeservice. Du bor gerne i Midtjylland, og er villig til - indimellem - at have lidt lange arbejdsdage.

Virksomheden tilbyder 

  • En konkurrencedygtig løn
  • Et godt arbejdsklima med højt til loftet
  • God støtte og oplæring fra dine kollegaer
  • Ansættelse i en dynamisk virksomhed med gode udviklingsmuligheder

Ansættelsesstart snarest muligt. Vi holder samtaler løbende, så søg straks og via dette link: https://www.hr-industries.axp.dk/ . Husk at anføre referencenummer 51184

Stillings nr

51184

Faggruppe

Administration, salg og indkøb

Jobtype

Fastansættelse

By

Syd for Viborg

Ansøgningsfrist

Efter aftale

Kontakt

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Lars ved HR-Industries A/S på telefon 86 42 35 40 på hverdage imellem 08.00 til 16.00. Samtaler finder løbende sted og udvælgelse kan ske før ansøgningsfristens udløb.

HR-Industries arbejder for dig - både med direkte rekruttering til faste jobs og med projektansættelser hos kunder. Det er vigtigt for os, at du er tryg i samarbejdet og oplever, at vi tager hånd om dig og dit arbejdsliv. Vi er kendte for vores gode jobmatch. Det er vi stolte af. Det sker fordi vi gør arbejdet ordentligt og kender arbejdsområderne, virksomhederne og vores medarbejdere.   

ANSØG