• English
Hjem | Aktuelt | Studiejob via HR-Industries

Studiejob for Steffen via HR-Industries

”Det kører snorlige hos HR-Industries. De har styr på tingene, og de skaber kontakt til virksomhederne,” siger Steffen.

Steffen blev ansat hos HR-Industries under sin uddannelse som produktionsteknolog. Steffen er oprindeligt uddannet håndværker, så det passede ham godt at blande begge verdner gennem en ansættelse i industrien under sin uddannelse.

”Der er flere fordele i at være vikar under uddannelse,” mener Steffen. ”Der er både det økonomiske aspekt, men man får også noget på CV’et og god erhvervserfaring.”

Steffen blev ansat i en industrivirksomhed som løs resurse, der kunne kobles på forskellige opgaver.

”I takt med at jeg blev dygtigere på min uddannelse, fik jeg også mere ansvar og flere spændende udfordringer,” fortæller Steffen om sin ansættelse gennem HR-Industries.

Dette betød, at han efter endt uddannelse ikke kun havde flotte uddannelsespapirer, men også en god solid og mangeartet virksomhedserfaring. Det gør, at Steffen mener, at han har en fordel i forhold til sine færdiguddannede medstuderende.

”Det har været lettere for mig at starte i en virksomhed, for jeg kan se nogle helt klare paralleller fra min ansættelse hos HR-Industries og til den virksomhed, jeg er i nu,” fortæller nyligt færdiguddannede og fastansatte Steffen.

Steffen vil klart anbefale andre at benytte HR-Industries under uddannelse. ”Det kører snorlige hos HR-Industries. De har styr på tingene, og de skaber kontakt til virksomhederne,” siger Steffen.

Derudover oplevede Steffen også, at HR-Industries har stor mandskabspleje, hvor han blandt andet fremhæver HR-Industries sociale arrangementer.

Steffen beskriver også en anden fordel ved HR-Industries, hvilket er, at han efter endt uddannelse fik hjælp til ansøgning, og at HR-Industries brugte deres netværk til at skabe kontakt til virksomheder, og derigennem fik Steffen nogle samtaler ude i industrien.

”Der er altid en åben telefon, hvis man skulle have brug for hjælp,” siger Steffen om HR-Industries. ”Jeg har også nydt de mange gange, hvor HR-Industries har ringet op og taget en hurtig snak, for at være sikker på, at det gik godt hos mig.”
Steffen, teknisk uddannet

Læs meget mere om studiejob her